Vi byder dig velkommen til Haderslev Handicap Idræts hjemmeside.

Det er hjemmesidens formål til stadighed at være stedet, hvor du kan finde de seneste nyheder. Vi håber, at du med jævne mellemrum vil kikke forbi her på siden for at finde nyttige oplysninger om foreningens arbejde og aktiviteter.

Foreningen blev stiftet den 15. maj 1979. Foreningen er medlem af Dansk Handicap Idræts - Forbund, Danmarks Idræts – Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.

Foreningen har ca. 70 medlemmer.

Vi ønsker, at siden skal være så god som mulig, så hvis du har ideer eller ting, som du kunne tænke dig at have på siden, så er du velkommen til at kontakte os.

Bestyrelsen byder dig velkommen.

Nyhed Hockey

Ved Region mesterskaberne i Hammelev d. 9 – 10 april 2013 havde vi 4 hold med. Det blev til resultaterne at C -1fik sølv C-2 fik 5 plads D- holdet fik også en 5 plads og E – holdet fik også sølv. Det betød så, at C – 1 og E – holdet gik videre til Forbundsmesterskabet. Forbundsmesterskaberne i Ålestrup i weekenden 13 – 14 april 2013 Kom C -1 og E holdet hjem med guldmedaljer.

 

Boccia – Medaljer ved Forbundsmesterskaberne i Taulov ved Fredericia

H.H.I – Foreningen for dem med særlig behov. Var til boccia stævne I weekenden d. 6 – 7 april har boccia været til stævne  Nu har vi været til stævne i Taulov vi var 2 hold af sted. Et  i A-rækken som spillede sig til en 1. plads ved Morten Rasmussen og Svend Andersen. Det andet hold vi havde med, bestod af  Carsten Jensen og John Fogh som spillede sig til en 2. plads. Begge hold går videre til FM som spilles i  Sommersted den 4-5 april.

Årsregnskab 2012

Referat af generalforsamling i H.H.I. 18 marts år 2013

19. marts 2013

Generalforsamlingen har fundet sted den. 18. marts 2013

På Kulturhuset Bispen

Fremmødte 25 personer. Heraf 2 ikke stemme berigtiger.

 Valg af dirigent: Der blev fra bestyrelsens side forslået Lykke Guldbrandt fra D.H.I.F, som takkede for valget. Lykke indledte med at fortælle at, dersom bestyrelsen har indsendt indkaldelse til Generalforsamling ud i januar er den lovlig indkaldt. Efter dette bad formanden om at alle rejste sig op for at holde 1 minuts stilhed, for et medlem der er afgået ved døden.

 2: Bestyrelsens beretning til godkendelse: Hver afdeling har tilsend formanden en beretning om, Hvordan er året gået i deres afdeling.

 

Nytårsfrokost: Der har som nyt i år prøvet at lave nytårsfrokost, da man mente december var en måned med mange julefrokoster. Desværre viste det sig, at tilmelding var begrænset, hvorfor bestyrelsen valgte at aflyse dette. Spøgsmålet, er nu, er det stadig noget bestyrelsen skal arbejde videre på?

Forårsfesten: Dette har været en tradition i rigtig mange år. De sidste mange år, har dette været afholdt på Haderslev Firma Sports areal. Også i år blev det afhold der og der var igen stort fremmøde på ca. 30 personer. Og der var nogle nye aktiviteter på dagen. Vejret kunne ikke blive bedre til sådanne et arrangement.

Boccia: År 2012 har været et godt år for Boccia, Vi startede med hold boccia, hvor vi havde 2 hold med til Regionsmesterskaberne. Det blev til Guld og Sølv. Sommeren kom, hvor vi havde en spiller med til Nordisk Mesterskab i Island, hvor det blev til 2 Bronze. Efteråret kom, hvor vi havde 7 spiller med til Regionmesterskaberne. De kom hjem med 2 guld, 2 sølv, 1 bronze samt en 5. og en 7. plads. 4 spillere gik videre til Forbundsmesterskaberne, hvor det blev til 2 sølv, 1 bronze og en 4. plads.

Bordtennis: Bordtennisafdelingen har intet nyt at melde i forhold til sidst, så der tilbydes fortsat ingen bordtennis, men hvis der kommer positive tilkendegivelser vil foreningen selvfølgelig arbejde på, at tilbyde aktiviteten igen.

Børneidræt: Efter at foreningen stoppede med familieidrætten og sport for unge har bestyrelse gjort sig tanker om, at oprette børneidræt. Det er dog desværre ikke lykkedes endnu, men der vil blive gjort et forsøg i den kommende sæson. Her er det vigtigt at påpege, at hvis initiativet skal falde succesrigt ud, så kræver det, at der er en god og stor forældreopbakning tilstede, hvilket vi naturligvis håber på, at der vil være.

Hockey: Så er der atter gået et år i hockeyafdelingen. Vi har sagt farvel til nogle spillere og goddag til nogle nye spillere, så der er stadig fremskridt af betalende medlemmer. Alderen er fra den yngste på 8 år og til den ældste på ca. 56 år. Vi har sagt farvel til en træner, og goddag til 2 nye. Vi har deltaget i Frivilliges Fredag, som foregik ved Domkirken. Hockeyafdelingen har fået sit eget joggingtøj, når vi tager til stævne og laver PR. Det har været en drøm længe. Den. 6. december 2012 var hockeyafdelingen oppe og modtage et sponsorat på 40.000,00 kr. fra overskuddet ved Kløftens Festival. Vi har afholdt det 3. stævne ud af 3 stævner i Hammelev, den 9. og 10. marts 2013, hvor Haderslev Handicap Idræt var vært. Tak til de nye træner, Mogens Jensen og ligeledes til alle forældrene for et godt samarbejde.

Svømning: Året startede op den 27. januar 2012 med de livreddere som vi havde, og vi sluttede af den 27. april 2012. Der skulle så startes op på en ny sæson den 24. august 2012. Inden da havde bestyrelsen indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor der blev informeret omkring at foreningen var kommet i økonomiske vanskeligheder, og at der var tiltrådt en ny regnskabsfører. Regnskabsføreren mente det kunne være en økonomisk fordel ved at få Haderslev Svømmeklub til at aflønne vores livreddere. Efter kontakten med svømmeklubben blev det lavet således, at vi i Haderslev Handicap Idræt meldte 15 personer ind i Haderslev Svømmeklub, som vi betaler for. De aflønner livredderne efter deres satser. Nu har jeg været afdelingsformand i svømning siden år 1999 og ønsker at stoppe. Jeg håber hermed, at der kan findes en ny, så Haderslev Handicap Idræt forsat har svømning som en del af aktiviteterne i foreningen.

Cykling: Som noget nyt prøvede vi i sommeren 2012 i HHI at lave en dag, hvor vi skulle mødes og cykle. Denne dag var mandag aften. Desværre var tilslutningen ikke så stor som ønsket, men en fast lille gruppe mødte trofast op hver mandag og cyklede nogle gange små ture, og andre gange nogle længere ture. Selvom vi ikke var så mange, der cyklede, så havde vi nogle gode ture. Vi hyggede os, og vi fik set en del af Haderslev og omegn og dens natur. Vi fik rørt nogle muskler, vi troede, at vi ikke havde, men det var sundt. Vi fik rørt os, og efter at have været i gang et stykke tid kunne vi cykle længere og længere. Kort sagt: Tilslutningen var ikke god, men vi havde det sjovt, og det var sundt.

Andre og nye aktiviteter: Bowling er en aktivitet, der foregår i Haderslev Bowling Center, og der spilles én gang om måneden, søndag eftermiddage i vintersæsonen. Faciliteterne i Haderslev Bowling Center er blevet langt mere handicapegnede, og det er virkelig positivt. Antallet af fremmødte i aktiviteten bowling har imidlertid været ringe i den forgangne sæson. De, der fremmøder, synes at det er sjovt, men hvis opbakningen til denne aktivitet ikke er tilstedet, så vil bestyrelsen anbefale, at aktiviteten stopper. Hvad mener generalforsamlingen? Den traditionelle Fastelavnsfest måtte desværre aflyses i år, da der ikke var den nødvendige opbakning til at gennemføre dette arrangement. Såfremt det lykkes at oprette børneidræt i den kommende sæson, så håber bestyrelsen, at der atter kan laves et fastelavnsarrangement.

Synliggørelse og foreningens medlemstal: Haderslev Handicap Idræt har - ligesom i de forgangne år - forsøgt at synliggøre sig i lokalsamfundet, og det synes jeg er lykkedes delvist. Først og fremmest er denne synliggørelse foregået via pressen, og derfor skal der specielt lyde en stor tak til denne, fordi den altid velvilligt ofrer spalteplads på sportsresultater. Medlemstallet i Haderslev Handicap Idræt har i perioden været nogenlunde konstant ligesom i de seneste mange år. Bestyrelsen ser dog gerne, at foreningens høje aktivitetsniveau vil føre til en medlemstilgang i de kommende år. For foreningen drejer det sig jo fortsat om at få fat i de handicappede, der har lyst til at dyrke idræt – og bestyrelsen er åben over for ideer, der kan fremme denne sag til gavn og glæde for Haderslev Handicap Idræt. 

KLEM Å: Foreningen har i mange år haft klubbladet KLEM Å, og formålet er, at såvel medlemmer af Haderslev Handicap Idræt som annoncører samt alle andre, der modtager bladet, får kendskab til, hvad der sker i foreningen - og hvad handicapidræt i det hele taget er for noget – altså en synliggørelse og en informationsformidling. For bestyrelsen er det fortsat meget vigtigt, at medlemmerne bruger bladet – og ikke mindst har lyst til at skrive i det. Ligeledes skal vi endnu engang opfordre medlemmerne til at støtte annoncørerne.

 

Hjemmeside: Haderslev Handicap Idræt har en rigtig flot hjemmeside. På adressen www.hh-if.dk kan I finde alt om, hvad der sker i foreningen. Bestyrelsen synes, at hjemmesiden fungerer fint. Bestyrelsen er naturligvis modtagelig over for kommentarer og ønsker til hjemmesiden, der er et godt redskab i foreningens arbejde på at synliggøre sig.

Økonomi: I forsommeren 2012 blev foreningen ramt af en meget trist begivenhed. På dette tidspunkt opdagede undertegnede, at foreningens daværende kasserer havde taget 41.000 kr. af kassen, hvilket selvfølgelig var en forfærdelig og ulykkelig situation for Haderslev Handicap Idræt som forening, ligesom det jo også har haft konsekvenser på det menneskelige plan. Den daværende kasserer erkendte situationen straks – og fratrådte af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning.

Bestyrelsen besluttede at anmelde sagen til politiet med krav om tilbagebetaling af det stjålne beløb. Domsafsigelsen fandt sted den 29. januar 2013, og resultatet heraf er, at der arbejdes på at få lavet en tilbagebetalingsordning mellem den dømte og HHI. Foreningens økonomi blev således sat under et hårdt pres. Bestyrelsen har i det seneste halve år brugt mange kræfter på at søge om midler, der kunne afhjælpe den økonomiske situation. Det kan med glæde konstateres, at det er lykkedes at få midler fra forskellige steder. Blandt andet støttede Kløften Festival med et beløb på hele 40.000 kr., og det betyder, at foreningens økonomi – på trods af den triste situation som er nævnt ovenfor – ser ret godt ud. Kasserer – eller rettelig forretningsfører eller bogholder i foreningen – er nu Flemming Rasmussen fra Rødding-egnen. Han har glædeligvis accepteret at hjælpe foreningen med den økonomiske del, indtil der findes en ny kasserer. Bestyrelsen vil gerne her sige tusind tak til Flemming for den store hjælp, som han yder ganske gratis til foreningen.

Haderslev Kommune: For handicapidrætten er det selvfølgelig af betydning, at der opereres i en større kommune, hvor der vil være flere foreninger, der tilbyder idræt til mennesker med et handicap. Vi er enige om, at der er plads til os alle, og vi kan nu støtte hinanden i at give flest mulige og bedst mulige tilbud til handicappede borgere i Haderslev Kommune. Derfor mødes en række handicapidrætsforeninger i Haderslev Kommune sammen med handicapidrætskonsulenten i Dansk Handicap Idræts - Forbund 1 til 2 gange om året for at drøfte handicapidrættens vilkår. Haderslev Idrætsråd, der er en sammenslutning af foreninger i Haderslev Kommune, har det fortsat vanskeligt på grund af manglende opbakning fra foreningslivet. Haderslev Handicap Idræt vil dog gerne støtte op som medlem af dette organ, der vil være foreningernes forbindelsesled til kommunen. Haderslev Kommune har besluttet, at der fortsat skal være et Folkeoplysningsudvalg i denne valgperiode, men udsigten for et sådant udvalg fra 2014 er noget usikker. Haderslev Handicap Idræt håber dog på – uanset den kommende struktur – at foreningen kan præge folkeoplysningsområdet efter denne tid.

Afslutning: Foreningens aktiviteter står og falder med engagementet fra alle de frivillige blandt medlemsskaren. Uden jer ville det ikke være muligt at virkeliggøre aktivitetstilbuddene, så derfor skal der lyde en stor tak til jer alle sammen for denne indsats.  Her vil jeg også gerne benytte lejligheden til først og fremmest at sige tak til bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde i det seneste år. Tak til jer alle for den store opbakning under den vanskelige økonomiske situation, som ramte foreningen kom i 2012. Ligeledes skal der lyde en stor tak til Haderslev Kommune, Haderslev Idrætsråd samt Folkeoplysningsudvalget, hvorunder idrætten har sit virke.

 Undertegnede har besluttet, at jeg trækker mig som formand ved dette års generalforsamling efter 24 år på denne post, da jeg synes, at det er vigtigt, at der kommer nye kræfter til. Det har været 24 spændende år, og jeg siger tak til alle jer, der igennem disse mange år har været mine nære samarbejdspartnere. Selv om jeg stopper som formand, så vil jeg naturligvis fortsat hjælpe til, uanset om jeg er – eller ikke er - en del af den nye bestyrelse. Under alle omstændigheder vil jeg opfordre generalforsamlingen til at bakke den nye formand og bestyrelse op, således at der også fremover vil blive tilbudt aktiviteter i Haderslev Handicap Idræt. Afslutningsvis skal det pointeres, at de kommende år formodentlig vil blive ganske udfordrende for handicapidrætten, og denne opgave vil den samlede bestyrelsen naturligvis tage på sig. Med disse ord vil jeg gerne slutte min beretning med at udtrykke mit håb og ønske om, at Haderslev Handicap Idræt fortsat må være en naturlig del af områdets samlede idrætsudbud i Haderslev Kommune.

Kurt Koch

 Dirigenten overtager spørgsmål til formandens beretning: Er der nogle der har noget til formanden beretninger? Da dette ikke er tilfælde, er formandens beretning godkendt.

Bowling: der blev spurgt til om Bowling skulle forsætte, da der nu ikke er den stor opbakning til dette. Formanden syntes vi skulle give det en chance. Svend Andersen syntes også vi skulle give det en chance mere.

Martin Jensen fortalte til, at Hockey har afholdt det sidste af 3 Regionsmesterskab, hvor 2 hold fra Haderslev går videre til Forbundsmesterskab i Ålestrup den. 13. april 2013.

Beretningen blev godkendt.

3: Forlæggelse af det reviderede regnskab for år 2012 til godkendelse. Regnskabsføreren var forhindret i, at komme på grund af vejrlig forhold. Formanden tog over. Der blev gennemgået div. regnskaber fra alle idrætsgren og andre indtægter og udgifter. Til sidst kunne formanden fortælle det positive, at foreningen komme ud med et overskud på 16.388,59 kr. overskuddet kan vi takke nogle bestyrelses medlemmer for ved deres aktive indsats ved at søge forskellige fonde osv. Et af de stor steder foreningen fik penge fra, var Kløften overskudsdeling. Der fik foreningen i alt

40.000,00 kr.

Hockey. En idrætsgren som har brugt mange penge, men der er også mange idrætsudøver.

Svømning. Der er også stor udgift til livredder løn.

Skat. Vi har betalt skat af indtjening fra lodsedler salg. Vi skal også indberette løn og div. via skat, til livredderne.

Boccia. Har også brugt en del penge.

Bowling. Der ikke de store udgifter.

Bestyrelsesmøder. Dette er også en post der bliver brugt penge på. Efter den tidligere regnskabsfører bedrog foreningen, prøvede vi med et nyt tiltag og afholde det på Kulturhuset Bispen. Der kan siges, at dette er en stor besparelse. Regnskabet er ikke helt korrekt, da der er nogle udokumenterede poster, fra den tidligere regnskabsfører.

Dirigenten, er der spørgsmål til regnskabet? Jan Petersen, hvor meget gav det i overskud fra hockeystævnet i Hammelev? Afdelings formand for hockey ”Jette Jakobsen” fortalte at dette ikke er opgjort endnu, da vi stadig mangler nogle regninger.

Foreningen har også modtaget penge fra kommunen via. man får tilskud til Børn/unge under 25 år. Der kan også hver år søges kørsels godtgørelse ved D.H.I.F. Ligeledes, hvis foreningen sender nogle på kursus, kan der også søges tilskud dertil. Dirigenten tager over. Er der yderligere spørgsmål til regnskabet? Regnskabet er godkendt

4.: Indkomne forslag – herunder kontingent: Der er ikke kommet nogen forslag ind. Bestyrelsen har nogle forslag til vedtægt ændringer.

§ 1. ”H.H.I. – Foreningen for dem med særlig behov” Godkendt.

§ 3. ind og udmeldelse sker ved henvendelse til ”bestyrelsen” Godkendt. ”Et medlem betragtes som udmeldt, når den pågældende ikke har betalt sit kontingent senest 14 dage efter en rykker” Godkendt.

§ 4 - 1. ”Familiekontingent betales ved mindst 1 voksen og 1 barn. Rabatten udgør et halv barns kontingent” Godkendt.

§ 4 – 2. ”Passivt medlemskab betaler et kontingent efter egent ønske, dog mindst 200,- kr. Som passivt medlem kan man deltage i foreningens sociale arrangementer, så som forårsfest, julefrokost/nytårsfrokost osv. Det skal præciseres, at man ikke kan deltage i foreningens idrætsaktiviteter” Godkendt.

§ 9. På generalforsamlingen har alle tilstedeværende medlemmer stemmeret ”Alle medlemmer kan lade sig repræsentere af en forælder eller Værge.” Godkendt. Efter godkendelse er nu 2 tilstedeværende forældre stemmeberigtige.

Formanden takkede for godkendelserne af forslagene. Formanden fortalte vi havde en æresmedlem i foreningen, som ikke var tilstedet. Æresmedlemmet var, John Fogh som er afdelingsformand for Boccia.

 5.: Valg til bestyrelsen: Formanden fortalte, nu har han i mange år syntes det var på tide, at trække sig. Der har ikke været nogen kandidater der givet sin tilkendegivelse til, at være ny formand. Nu efter 24 gode år, er der endelig kommet en kandidat som er, Mogens Jensen, som bestyrelsen nu forslår. Er der andre der ønske, at stille op? Jan Petersen forslog Dorte Frederiksen, som takkede nej.

På valg er: Kurt Koch - formand for 2 år. Ny formand blev Mogens Jensen for 2 år.

Lars Jørgensen - Bestyrelsesmedlem for 2 år. Mogens Jensen - bestyrelsesmedlem for 2 år.

For lars Jørgensen, blev det Dorte Frederiksen.

For Mogens Jensen, blev det Martin Jensen

Martin Jensen – Bestyrelsesmedlem for 2 år.

For Martin Jensen, blev det Kurt Koch for 1 år

1 bestyrelsesmedlem for 1 år. Blev det Lars Jørgensen.

Valg af suppleanter på valg er: Svend Andersen, Karin Petersen som begge ønsker at modtage genvalg. Og valgt

Valg af bilagskontrollant og bilag kontrollantsuppleant: Allan Lykke Nielsen og Søren E Olesen ønsker ikke genvalg. Ny bilagskontrollant blev Preben Lorensen og bilag kontrollantsuppleant blev Majbritt Mattich.

6.: Eventuelt. Jan Petersen, hvem har ansvar for forældres børn i foreningen? Formanden. Det har forældrene.

Jan Petersen, hvem har ansvar for et barn, hvis forældrene ikke er med? Formanden, det er træner/lederne.

Jan Petersen. vi har nu skiftet navn i foreningen, hvad med vores logo på trænings dragter. Formanden. Det vil løbende blive skiftet ud, som tøjet bliver slidt.

Formanden takkede af og ønskede alle tillykke med valget.

Referatet er skrevet af Mogens Jensen

Lidt nyt fra svømning

Vi er blevet er nu mellem 15 – 20 personer hver gang. Dette gør så vi deler svømmehallen op, så der er plads til leg, og plads til svøm og hygge snak. Vi er sluttede denne efterårssæson den 30. november 2012. vi opstarter igen den 25. januar 2013.

Generalforsamling

Haderslev Handicap Idræt afholder generalforsamling,
mandag den 18. marts 2013, kl. 19.00.

Klik på billedet for at hente indkaldelsen

Regnskabsfører

Haderslev Handicap Idræt har indgået aftale med Flemming Rasmussen om at han er foreningens regnskabsfører.  

En stor tak til Flemming Rasmussen fordi han har indvilliget i at fungere som foreningens regnskabsfører. 

Ved økonomiske forhold kan der rettes henvendelse til Formanden Mogens Jensen på mail formand(at)hh-if.dk

 

Forårsfesten 2012

Så er der kommet billeder ind fra forårsfesten 2012 hvor der var samlet 35 deltagere.

Klik her for at se flere billeder

Forårsfesten lørdag den 26. maj 2012

Haderslev Handicap Idræt arrangerede Forårsfest, lørdag den 26. maj 2012 på Odinsvej i Haderslev Familie & Firma Sports dejlige klubfaciliteter, kl. 13-17.

Vejret var meget varmt, smukt og solrigt, så i bestyrelsen var vi spændte på, hvor mange, der ville fremmøde denne dag.

Og, lad mig sige det med det samme: Der var et meget stort fremmøde på hele 31 personer – såvel børn som voksne – og det var helt bestemt en fornøjelse at se så mange komme.

Forårsfesten begyndte med, at formanden bød velkommen til arrangementet, og han glædede sig meget over det flotte fremmøde. Ved velkomsten gjorde han opmærksom på, hvad der skulle ske i løbet af dagen, og samtidig ville han gerne vide, om der var nogen, der havde noget imod, at der blev taget billeder under arrangementet. Hvis der var det, så ville disse billeder naturligvis ikke blive bragt på foreningens hjemmeside eller andre steder.

Hockeyafdelingen ved Jette Jakobsen ønskede indledningsvist at hædre en mor – Dorte Frederiksen - til nogle aktive hockeyspillere. Dorte har ydet en stor hjælp ved hockeystævner, og hun hjælper i det hele taget til i hockeyafdelingen. Tak til Dorte, der fik overrakt et flot diplom af Martin Jensen fra hockeyafdelingen.

Herefter tog Mogens Jensen over, idet han havde lavet nogle sjove opgaver til de fremmødte, der blev inddelt i hold af 2 personer.

Initiativet var nyt under Forårsfesten, og det forløb rigtig fint. Holdene skulle løse forskellige slags opgaver – fx var der balancegangsøvelser, fodboldskud på mål og meget andet sjovt krydret med spørgsmål.

Alt i alt var det et rigtig godt indslag, og vinderne blev tildelt bluser fra tidligere års Kløften Festivaller. Så der skal lyde en stor tak til Mogens for dette initiativ.

Alt imens at opgaverne blev løst blev grillen tændt op, så der var mulighed for at få grillet det grillmad, som man eventuelt måtte have taget med. Ligeledes havde foreningen fået sponsoreret over 60 grillpølser, som de fremmødte kvit og frit kunne spise. Tak til Martin Jensen, der havde sørget for sponsoreringen af de mange grillpølser.

Kim Søndergaard – grillmesteren – havde opstillet nogle parasoller samt en pavillon, således at nogle at de fremmødte kunne sidde i skyggen under spisningen – så en stor tak til Kim.

Det så ud til, at de fremmødte rigtig hyggede sig under arrangementet, og selv om det var meget varmt denne eftermiddag, så blev deltagerne alligevel på stedet indtil kl. godt 16.

Formanden afsluttede arrangementet ved at takke de mange fremmødte og takkede for de forskellige indslag, og han ønskede alle en rigtig god sommer.

Forårsfesten var nu forbi, og den var ganske vellykket. Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til alle dem, der hjalp til for at gennemføre arrangementet, og som sørgede for oprydningen.

Vi ses sikkert igen i 2013 – og bestyrelsen tager meget gerne imod såvel positiv samt negativ kritik.

Bestyrelsen ved Kurt Koch

Tak til Dorte Frederiksen

I Haderslev Handicap Idræts - Hockey afdeling har man en mor til børn der spiller Hockey hun hedder Dorte Frederiksen.

Dorte Frederiksen hjælper meget til i Hockey afdelingen og er med til stævner hvor hun også hjælper til.

Ved dette års forårsfest, viste hockey afdelingen deres store glæde for hendes hjælp og overrakte derfor hende et diplom for hendes indsats som hun har ydet.

Vi vil gerne sige mange tak for hendes indsats her på vores forenings hjemmeside og foreningens facebook side.

Hockey afdelingen

Billeder fra første cykeltur

Nu har vi haft gang i vores cyling i et stykke tid og vi er fast en lille gruppe som cykler hver mandag.

Vi cykler små og lange ture.

Kom og vær med

Cykling er en velegnet og alsidig form for motion, en tur på cyklen giver en dejlig oplevelse, man kommer ud i naturen, man følges med andre og har det godt bagefter.

Bare for at fortælle hvor vigtigt det er at have cykelhjelm på viser følgende historie: Et af vores medlemmer var den anden dag på vej hjem (ikke fra vores cykeltur) og var så uheldig at blive ramt af en bil, vedkommende væltede, cykelhjælpen tog heldigvis fra, så vedkommen fik heldigvis kun nogle få skrammer og en slem forskrækkelse. Godt at der ikke skete mere.

Den nye bestyrelse

Nyhed boccia

John Fogh er blevet udtaget til Nordisk mesterskab i Boccia, som foregår på Island D. 10. til 14. maj.

Der er også 2 hold i Boccia, som skal til FM. 

Fastelavn 2012

Fastelavn festen i år var igen en stor succses.

Der var som godt fyldt helt op med deltager og alle hyggede sig strålende. Der blev leget forskellige lege og der blev slået katten af tønden.

Der var god stemning og efter alle legene var vel overstået, fik man kaffe og fastelavns boller.

Der skal lyde tak til alle de frivilige som har været med til at hjælpe med at få ryddet op og stillet op.

Glæder os til at se jer alle næste år.

 

se billeder fra festen ved at klikke her

 

Jacob Mørch

Lidt nyt fra svømning

Vi er ikke så mange i svømmehallen lige nu. Dette gør også der er mere plads til at lege på og så er hallen delt op så der er plads til at både lege og svømme. Vi slutter denne forårssæson den. 27. april 2012. vi opstarter igen den. 24. august 2012.

00042932

Haderslev Handicap Idræt,

CVR nr,  28172257

.

 

.